På mange uddannelser er offentlige ansattes ret til ytringsfrihed slet ikke et tema. Det kan DU være med til at rette op på! Book gæsteforelæsning allerede i dag! Så får du en gæsteforelæser, som når alle – også dem på de allerbageste stolerækker!
PS. Gæsteforelæsningen egner sig også godt til andre velfærdsuddannelser end socialrådgiveruddannelsen.
Indhold:
Etikken er en kerne i det sociale arbejde, og noget vi socialrådgivere dagligt konfronteres med – uden at det nødvendigvis altid skal føre til de dybeste refleksioner. Men især i det offentlige er medarbejderne under et massivt økonomisk pres samt for manges vedkommende også et lovgivningsmæssigt pres. Derfor er nødvendigheden af etiske overvejelser vigtigere end nogensinde før.
Men hvad er den her etik for en størrelse? Hvordan får vi den trukket ned på praksisnært niveau, hvor det bliver omsætteligt i socialrådgiverens hverdag og dermed brugbart?
Og hvad gør vi egentlig, når vi gang på gang må træffe afgørelser, som ikke er forenelige med vore egne etiske værdier? Er det muligt at navigere konstruktivt i, eller bider vi mavepinen i os og flygter fra arbejdspladsen? Eller forsøger vi at gøre opmærksom på problemerne via vores ret til at ytre os på f.eks. personalemøder eller i et debatindlæg i den lokale avis?
Mange vælger desværre helt at tie. Undersøgelser fra flere fagforbund viser, at deres medlemmer tier om kritisable arbejdsforhold, fordi de frygter repressalier fra deres arbejdsgiver. Og angsten er reel nok. Inden for alle faggrupper i det offentlige oplever medarbejdere, at deres kritik får konsekvenser i form af advarsler og former for tjenstlige samtaler, der er ”forklædt” som bekymringssamtaler. I yderste konsekvens smides der en fyreseddel på bordet under dække af samarbejdsvanskeligheder eller lignende. Dét er beklageligt, for det er medarbejderne i det offentlige, der kan sikre gennemsigtigheden i de ydelser, som det offentlige leverer. Ydelser som vi alle betaler skat til og har ret til at kende kvaliteten af.
Når medarbejdere holder sig tilbage fra at dele deres viden med det omgivende samfund, har vi et demokratisk problem. Vores velfærdsområder er under et stadig større pres, og der spares i en uendelighed, hvilket går ud over borgerne. Det er dermed vigtigere end nogensinde før, at offentlige ansatte åbner munden og gør opmærksom på dét, der ikke fungerer tilstrækkeligt. Såvel internt på arbejdspladsen som i offentligheden.
Hvad er regler og rammer for ytringsfrihed? Hvorfor er det så svært at sige noget? Er ytringsfrihed lig med ytringspligt? Skal vi ytre os, og for hvis skyld skal vi i så fald gøre det? Går loyalitet over for arbejdsgiver forud for ytringsfrihed? Og hvad nu hvis man er bange for at blive opfattet som arbejdspladsens brokrøv?
Se klip fra TV2 Østjylland, hvori jeg fortæller om, hvorfor jeg selv valgte at bruge min ret til ytringsfrihed ; Whistlebloweren “Karen” står frem og se mere her ; “Ytringsfriheden på spil”
Seneste kommentarer